"Selvom Fuchs utvivlsomt har referencerne i orden, er det altså ikke stor kunst, vi bevidner på hendes tredje album i eget navn. Vi taler hårdtpumpet bluesrock vekslende med de obligatoriske ballader af den slags, som vil appellere til Beth Hart-segmentet, mens folk med mere fine fornemmelser formentlig vil kunne finde på at bruge ord som "røvballe-agtig" og "klichépræget"".