Bøger / faglitteratur / billedværker

Blitzregn


Beskrivelse


Fotografisk dokumentation af det norske rockband Kaizers Orchestras historie.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. nov. 2013

af

af

Kent Skov

d. 6. nov. 2013

For fans af Kaizers Orchestra og interesserede i den fine tradition for rockfotografi.

Kaizers Orchestra er et norsk rockband, der nyder kultstatus - også i Danmark - og som med succes har turneret rundt mange gange i Skandinavien og på de europæiske spillesteder de ti år bandet har eksisteret. Bogen her er en fotoberetning i s/h om et orkester, der har bevæget sig fra status som landsbyorkester til alternativ stjernestatus, og som nu har besluttet sig for at holde pause på ubestemt tid. Bandet har givet vellykkede koncerter flere steder i Danmark - og lavet nogle anderledes low-budget musikvideoer. Fotograferne Paal Audestad og Terje W. Røhting har fulgt bandet hele vejen foran, bag og ikke mindst på scenen og mellem koncerterne på de lange turneer. Billederne repræsenterer en på en gang konsekvent kunstnerisk stil med stor variation i et billedmæssigt mørkt udtryk - spændende fra konventionelle dynamiske og ekspressive rockbandfotos ved de store koncerter til mere intime og stemningsfulde situationer backstage, på hotelværelser, gader og i butikker i de mange byer, bandet har besøgt. De helsides billeder er forsynet med billedtekster og enkelte kommenterende artikler, der giver en god baggrund.

Blandt flere værker kan nævnes Classic rock og Beat mm med Jørgen Angels fotografier.

Denne meget vellykkede fotografiske dokumentation om det karismatiske norske band Kaizers Orchestra's ti livlige år skriver sig meget fint ind i en flot tradition for rockfotografi.