Bøger / skønlitteratur til børn / biografiske romaner

Blodhunden fra Budapest


Beskrivelse


Sara og hendes familie er i overhængende fare, da Blodhunden kommer til magten i Budapest. Han vil udrydde alle ungarske jøder. Men jøderne får uventet hjælp fra Sverige.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. mar. 2003

af

af

Inger Søndergaard

d. 12. mar. 2003

Hjørdis Varmer har igen skrevet en gribende og alvorlig, historisk roman for børn, der bygger på virkelige begivenheder. Den foregår i Budapest, hvor Sara fortæller sine erindringer om jødernes forhold i Ungarn under 2. verdenskrig. Historien begynder og slutter med, at Sara 35 år efter krigen vender tilbage og giver koncert som berømt musiker. Hovedhandlingen er hendes barndomserindringer som jøde - en idyllisk barndom før krigen, gennem Hitlers besættelse til indsættelsen af Adolf Eichmann kaldet blodhunden, der vil udrydde alle jøderne. Jødeforfølgelserne intensiveres, og Sara og hendes familie kommer i ghetto, og masseudryddelser hærger og truer. Jøderne i Budapest får hjælp af en ung svensk helt Raul Wallenberg og den svenske ambassade, og mange kommer helskindede gennem krigen på trods af de umenneskelige forhold. Historien er skrevet i et let og flydende sprog. Den er medrivende og dramatisk med mange faktuelle og historiske oplysninger, der virker vedkommende, når de som her fortælles videre i kombinationen af social bevidsthed, barndomsminder og grundig research. Omslagstegningen er noget dyster, men historien rummer lys forude. Det er en bevægende roman, der fortjener at blive læst af børn fra 11 år med historisk interesse.


Bibliotekernes vurdering

d. 12. mar. 2003

af

af

Boy Olesen (skole)

d. 12. mar. 2003

I mængden af bøger som udspiller sig under 2. verdenskrig, adskiller denne sig ved at foregå i Ungarn. I en historisk autentisk ramme følger vi en jødisk familie, far, mor og to døtre i deres oplevelser under krigen. Gennem bogens udmærkede historie, kommer vi i kontakt med flere af datidens store personligheder på godt og ondt. Adolf Eichmann, også kaldet Blodhunden fra Budapest, som stod for fjernelsen af jøderne fra Ungarn og dennes sammenstød med den svenske diplomat Raoul Wallenberg, som redder mange jøder fra deportation, er et af bogens hovedtemaer. De to piger Sara og Asta er bogens hovedpersoner, gennem dem opleves jødernes rædsler og undertrykkelse. Temaerne, venskab og familie er gennemgående. Selvom bogen er en udpræget fiktionsbog gives der mange faktuelle oplysninger om jødernes forhold under krigen. Bogen vil have en stor og bred interesse hos mange unge fra 6.-7. kl. og helt op til de ældste klasser. Som fællesbog i en klasse er den meget velegnet.


Folkeskolen

Årg. 120, nr. 25 (2003)

af

af

Annette Westrup

Årg. 120, nr. 25 (2003)


Læsepædagogen

Årg. 52, nr. 2 (2004)

af

af

Randi Solvang, Heidi Bock Thomsen

Årg. 52, nr. 2 (2004)