Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Blodsøstre

Del 1 af Blodets bånd

Beskrivelse


Vampyren Kassie lever et forholdvis almindeligt liv med sine tre søstre og mor - undtagen når der skal "tankes op" med blod. Hun møder den menneskelige fyr Leo, har et forbudt forhold til farlige Viking og hele tiden med de farlige vampyrjægere efter sig. Det går op for Kassie at Leo også har en mørk hemmelighed.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. okt. 2011

af

af

Lotte Lykke Simonsen

d. 21. okt. 2011

To nye bøger i en ny velskrevet dansk vampyr-serie, hvor målgruppen er piger fra 14 år og voksne kvinder i "vampyr-alderen".

Vampyr-genren er stadig i live og her kommer et spændende dansk bud på en ny vampyr-serie. Den unge forfatter debuterede i 2002 og dette er hendes syvende bog. Her er hun gået i de mørke kræfters retning og fortæller en meget fængende vampyrhistorie i den ny serie Blodets bånd i foreløbig 2 bind - en serie om kærlighed, mystik og mørke kræfter. I Blodsøstre præsenteres vi for hovedpersonen vampyren Kassie, som lever et forholdsvis almindeligt liv med sine tre søstre - undtagen når der skal "tankes op" med blod. Hun møder fyren Leo og har et forbudt forhold til farlige Viking, hele tiden med de unaturlige vampyrjægere efter sig. I bind to Hyænelatter fortsætter vampyrjægerne med at spille en stor rolle i Kassies liv. Til sidst må hun gå til Viking og bede om hjælp! Leos magiske kræfter kommer mere og mere til udtryk og heksen Liliana kommer i spil. Begge bøger har fængende omslag og der er både spænding, passion, sex og uhygge. De er skrevet i et godt og flydende sprog.

Der kommer rigtig mange vampyr-bøger, denne serie placerer sig i toppen. Læsere af Nattens hus og Tusmørke-serien vil kaste sig over denne serie.

Et super godt bud på en fascinerende ny serie til de mange læsere, der er vild med at læse om mørkets skabninger - et dansk bud, der er på højde med Tusmørke-serien. Hit med bind 3.