Bøger / faglitteratur / essays

Blomsterne og bierne


Beskrivelse


Der findes små og fredelige oaser i både naturen og havne. Bjarne Kim Pedersen beretter om sine yndlingsoaser i naturen, skriver sine tanker om løst og fast og akkompagnerer med små digte og fotos. For læsere af personlige naturberetninger.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. nov. 2020

af

af

Martin Jørgensen

d. 13. nov. 2020

Der findes små og fredelige oaser i både naturen og haver. Bjarne Kim Pedersen beretter om sine yndlingsoaser i naturen, skriver sine tanker om løst og fast og akkompagnerer med små digte og fotos. For læsere af personlige naturberetninger.

Bjarne Kim Pedersen har stået bag en længere række digtsamlinger, essays, læserindlæg og andre udgivelser. I denne bog tager han fat på naturens tilstand med udgangspunkt i det nære hjemmemiljø og besøgte steder for en del af teksterne. Gennem 43 mindre tekster bevæger Pedersen bredt og varieret i både vinkel og indhold fra det faktuelle, om fx insektbestandens tilbagegang og hvordan man finder egnede tebrygnings-sankeurter, til forbistring over en lokal jægers sprøjtning med Roundup og håndteringen af et opdaget oliespild på en gåtur med hunden. Hver tekst fylder 1-2 sider og ledsages i kontekst af et helsides foto og et kort haiku-inspireret digt.

Bjarne Kim Pedersen kommer vidt omkring i denne bog, men naturen, dens bevarelse og tilbagegang er et centralt emne, der helt sikkert ligger forfatteren tungt på sinde. I bogen findes mange holdninger og ligeså fakta og viden om, hvordan naturen burde blive behandlet og plejet, men der er også en meget stærk personlig tone i de fleste tekster, der kan virke lidt forstyrrende for det samlede budskab.

Formen kan minde om fx Ta' ud i naturen.