Kommissær Janine Lewis er en engelsk krimiføljeton, som Granada sendte i fem såkaldte serier. De to første, som udkom i henholdsvis 2003 og 2004, etablerer persongalleri og koncept og henvender sig bredt til alle, der slapper af med en hyggelig uhyggelig kriminalfortælling i læselampens skær eller foran fjernsynet.
Det er lidt af et job for kriminalkommissær Janine Lewis at få hjemmelivet til at matche en fortravlet arbejdsdag. Hun er nemlig efter mandens utroskab alenemor til fire børn. Men Janine kæmper bravt, flirter endog med en kollega og får faktisk opklaret endog meget komplicerede mordsager: Et lig i et kolonihavehus med forbindelse til voldsporno, en kvalt og gravid polsk stripper, ildspåsættelse hos en pakistansk mullah, to myrdede i én ligkiste og en dolket barnepige til et autistisk barn! Det er dramaturgisk velfungerende at lade en hovedkarakter være splittet mellem familieliv og arbejde. Jo vanskeligere en mordsag er for Janine, desto mere besværlige bliver børnene og hjemmelivet. På den måde bruger engelske Kommissær Janine Lewis samme stressfaktor som fx danske Forbrydelsen og Borgen eller svensk tv's adaptioner af Hanne-Vibeke Holsts politiske spændingsromaner. Og Liza Marklunds forttravlede journalist Annika Bengtzon står også ofte med et ben i begge lejre.
Janine Lewis får byen Manchester sat på krimikortet, men ellers ligner serien i stil og plot til forveksling alle andre britiske tv-krimier.
Lettere seværdig, men aldrig for alvor en rigtig god tv-serie.