Bøger / skønlitteratur til børn / billedbøger

Bluey - svømmeskole

Del af Bluey

Beskrivelse


Bluey og resten af hundefamilien leger svømmeskole i poolen. Bluey er svømmelæreren, men kan hendes familie lære at svømme uden at sladre om hinanden? Billedbog med papsider til børn fra 2-5 år.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. aug. 2024

af

af

Marianne Agger

d. 9. aug. 2024

Bluey og resten af hundefamilien leger svømmeskole i poolen. Bluey er svømmelæreren, men kan hendes familie lære at svømme uden at sladre om hinanden? Billedbog med papsider til børn fra 2-5 år.

Hundefamilien bestående af storesøster Bluey, lillesøster Bingo, mor Chilli og far Bandit er på ferie, hvor de ligger ved poolen. Bandit siger til Bingo, at hun ikke må løbe langs poolen. Da Bluey bagefter kommer løbende, og Bingo sladrer om det, siger Bandit, at Bingo er en sladrehank i stedet for at skælde Bluey ud. Det synes Bingo er uretfærdigt. Sådan fortsætter en diskussion om at sladre, samtidig med at de leger svømmeskole. Bluey er svømmelærerne Karen og Margrete på henholdsvis "Lille fisk" og "Store fisk"-svømmeholdet. Undervejs i svømmelektionerne lærer hundefamilien, at det ikke er rart at sladre om hinanden. Bogen bygger på tv-episoden af samme navn i serien med Bluey.

Både tv-serien og bøgerne om Bluey er utrolig populære, og den lille hundefamilie er da også yderst charmerende. Ofte kan både børn og voksne genkende sig selv i hundefamilien, der oplever nogle af de samme ting, som vi kender fra familielivet. Kender man tv-episoden, vil bogen fungere bedst, for historien springer lidt hurtigt frem, hvilket kan virke en smule forvirrende. Tegningerne hjælper dog fint med til at fortælle historien.

Bluey og Gurli Gris' familier minder om hinanden, så bogen kan fx sammenlignes med Gurli Gris på svømmetur.



Informationer og udgaver