Bøger / faglitteratur / erindringer

Bo Ark, Peter Sommer og jeg


Beskrivelse


I Skanderborg i 1993 forelsker 17-årige Marianne sig i den jævnaldrende Peter. Peter er ven med poeten Bo Ark, og hans tekster får senere stor betydning for Peters musik. Det er en fortælling i tre spor om Bo Ark, musikeren Peter Sommer og hans kone, forfatteren Marianne Verge. Til læsere af ny dansk litteratur, men især for dem med interessen for den danske musik- og lyrikscene.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. okt. 2021

af

af

Sanna Stagaard Gade

d. 29. okt. 2021

I Skanderborg i 1993 forelsker 17-årige Marianne sig i den jævnaldrende Peter. Peter er ven med poeten Bo Ark, og hans tekster får senere stor betydning for Peters musik. Det er en fortælling i tre spor om Bo Ark, musikeren Peter Sommer og hans kone, forfatteren Marianne Verge. Til læsere af ny dansk litteratur, men især for dem med interessen for den danske musik- og lyrikscene.

I1980'erne og 1990'erne er Bo Ark en skanderborgensisk legende. En vild poet, der drikker, ryger, skriver og tager stoffer, indtil han dør som 39-årig. Peter Sommer bliver som ung betaget og fascineret af den 10 år ældre poet. I Skanderborg bor også Marianne Verge, der forelsker sig i Peter. De bliver kærester, går fra hinanden, men finder sammen igen flere år senere. De tre personer er alle forbundet af deres opvækst i Skanderborg. MV får med hjælp fra Bos gamle venner fat i hans dagbøger. I bogen flettes de redigerede udsnit af dagbogen sammen med Peters fortællinger om sit liv: om kærlighed, sangskrivning og Bos indflydelse på hans tekster. Det sidste spor i bogen er Mariannes. I det fortæller hun om sit liv, sin kærlighed samt hendes skrivning og liv som forfatter.

En original og poetisk bog om kærlighed, poesi, sange og det vilde liv. De tre spor og nedslagene i de tre liv flettes sammen, og giver en fornemmelse af de spor man efterlader i hinanden.

Det er en udgivelse, der er svær at sammenligne med andre. Men man kan finde nogle af Bo Arks digte i hans eneste udgivelse Ordsovs : 38 sensitive digte 1978-1984.


Politiken

d. 30. okt. 2021

af

af

Erik Jensen (f. 1960)

d. 30. okt. 2021


Berlingske tidende

d. 2. nov. 2021

af

af

Jacob Ørsted (f. 1972)

d. 2. nov. 2021


Jyllands-posten

d. 27. nov. 2021

af

af

Katrine Sommer Boysen (f. 1980)

d. 27. nov. 2021