Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Bo i kano


Beskrivelse


Bo og Line vil sejle i en kano. De vil sejle selv. Det er svært. De ser en båd med motor. Den sejler stærkt. Der kommer høje bølger. Hvad skal de gøre?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. feb. 2012

af

af

Henrik Munch Jørgensen

d. 3. feb. 2012

Her er bog nummer 27 og 28 i Kirsten Ahlburgs letlæste serie om Bo. Bøgerne henvender sig til begynderlæsere på 6-8 år, som er i gang med den første selvstændige læsning. Serien om Bo er meget populær i denne målgruppe. Det er bøger som giver mange børn en følelse af rigtigt at kunne læse.

I Bo i kano skal Bo og Line ud og sejle i kano. De vil gerne ro alene uden voksenhjælp, så far ror i en kano for sig selv. Det er svært at styre båden. Pludselig kommer en båd med motor med høj fart mod dem, hvorved der kommer høje bølger, og kanoen vælter. I Bo på museum er Bo med sine forældre på museum. Han keder sig og sætter sig på en bænk. Så ser han et billede fra en krig. Han vil tælle de døde og kommer til at røre maleriet, hvorved han aktiverer alarmen. Begge bøger er skrevet i et læsevenligt sprog og beskriver et velkendt univers. Jon Ranheimsæters illustrationer passer godt til historiernes univers og appellerer til målgruppen.

Der findes mange gode hverdagsrealistiske letlæste bøger for begynderlæsere. Denne serie om Bo er blandt de meget populære serier, som udlånes flittigt, og hvor målgruppen går op i at få læst hele serien.

To veltilrettelagte begynderlæsningsbøger for elever i indskolingen. Historierne er hverdagsrealistiske og nemme at forstå samt skrevet i et læsevenligt sprog.