Bøger / skønlitteratur til børn / eventyrlige fortællinger

Boblen hvis altså det er sandt


Beskrivelse


Tegneserie. Da Fantasia rammes af tossefeberen, kan kun boblen (hvis den altså eksisterer) redde landet fra undergang. Oliver og Colombine drager af sted for at finde boblen - men den lumske ridder Sniksnak vil gøre alt for at forhindre deres forehavende.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. mar. 2014

af

af

Steffen Kronborg

d. 26. mar. 2014

For yndere af klassiske fransk-belgiske tegneserier.

Fra 1978 til 1980 udsendte Carlsen forlaget 5 albums i serien Oliver og Colombine. Det her foreliggende album, nr. 2 i den oprindelige udgivelsesrækkefølge, blev i sin tid sprunget over, men nu har Donovan forlaget, med speciale i at udfylde hullerne i andre forlags afbrudte albumrækker, rådet bod på Carlsens undladelsessynd. Albummet har 43 år på bagen, og det kan naturligvis mærkes, bl.a. på hovedpersonernes indbyrdes pudsige anvendelse af tiltaleformen: De. Men hvis man ser bort fra de tidsbundne træk ved indholdet, venter der læseren et fornøjeligt møde (eller gensyn, hvis man er gammel nok) med en af 1970'ernes tegneseriesucceser fra det fransk-belgiske sprogområde. Gregs poetiske beretninger fra landet Fantasia, hvor Oliver og Colombine via deres kærlighed overvinder diverse forhindringer, fint sat i scene af en stilsikker ung Dany med en flot karriere foran sig, kan ses som en slags forløber for senere tiders fantasy-fortællinger.

Fantasy-serier i dag er som regel mere rå og mindre poetiske end Greg og Danys klassiske serie. Freds Nikolaj (1977-1980) og Franks Jonas (1987-1990) rummer en lignende blanding af fantasi og humor som den, man finder i Oliver og Colombine.

Trods sin alder virker Oliver og Colombine stadig frisk og charmerende i dag, og seriens indholdsmæssige uskyld forekommer snarere at være en styrke ved udgivelsen end en svaghed.



Informationer og udgaver