Bøger / skønlitteratur til børn / westerns

Bødlernes medynk

Del 2 af Bouncer

Beskrivelse


Tegneserie. Den unge Seth beder den erfarne Bouncer om hjælp til at hævne drabet på faderen. En komplikation er det dog, at Seth har forelsket sig i morderens datter.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. maj 2003

af

af

Steffen Kronborg

d. 2. maj 2003

Bind 2 i serien Bouncer fortsætter og afslutter det blodige familiedrama, der blev indledt i bind 1. Den unge Seth opsøger sin onkel Bouncer for at få ham til at hjælpe sig med at hævne drabet på faderen. Bouncer påtager sig opgaven at gøre Seth til "den perfekte dræber", og det lykkes så godt, at Seth nærmest bliver uovervindelig. Da det endelige opgør skal stå mellem den gale morder Ralton på den ene side og hans bror og nevø på den anden side, er der derfor ikke megen tvivl om udfaldet. En komplikation er det dog, at Seth i mellemtiden er blevet forelsket i Raltons datter og dermed risikerer at miste sin elskede, hvis han samtidig vil fuldbyrde sin hævn. Jodorowskys forkærlighed for betændte personkonstellationer fornægter sig ikke her, ligesom Bouncer byder på adskillige eksempler på forfatterens yndlingsmotiv: initiationsprocessen. Manuskriptet tenderer i perioder det manierede, men stilmæssigt passer den sammenbidte og barske intrige fint til Boucqs realistiske, let forvrængede billeder, som skildrer det nådesløse westernunivers indlevet og medrivende. Fructus' dystre naturfarver giver billedsiden atmosfære og medvirker til at forstærke fornemmelsen af uheldsvangert skæbnedrama. For unge og voksne.


Information

d. 23. apr. 2003

af

af

Paw Mathiasen

d. 23. apr. 2003