Mogens Knudsen (f. 1919), bl.a. en periode direktør for Gyldendal og litterat med en lang række udgivelser bag sig - og en glimrende essayist. Så det er en god idé, at der nu udgives etoverblik over, hvad han gennem en lang karriere har bidraget til den svære genre med. Hans litterære og kulturhistoriske baggrund er meget bred, og han kan kunsten at fatte sig kort og koncist udenat det går ud over essayets særlige litterære kvaliteter. Bogens indledningsessay om glæden ved at bo klos op ad Frilandsmuseet er godt, men atypisk for samlingen, der fortrinsvis omfatterlitterære portræt-essays og karakteristikker af centrale litterære værker. Her kan fremhæves essays om Dr. Johnson og James Boswell, om André Malraux, om Kurt Tucholsky, Anne Seghers, Thomas ogKlaus Mann, Arthur Koestler - og om skandinaverne Knud Sønderby, Sigurd Hoel, Knut Hamsun. Andre og flere kunne nævnes; men alle med interesse for den engagerede litterære karakteristik eller foressayet som genre, vil kunne findenoget at fundere og/ eller glædes over. En særlig gruppe udgøres af de afsluttende, tit drilske eller ganske personlige motiveringstaler ved diverseprisuddelinger som f.eks. Søren Gyldendal Prisen til gode folk som bl.a. Klaus Rifbjerg, Leif Panduro, Elsa Gress og Inger Christensen.