Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Børnene fra Pompeji


Beskrivelse


Den 10-årige rige dreng Gajus stikker af kort før vulkanen Vesuvs udbrud for at finde sin mor der netop er rejst hjemmefra, og møder slavepigen Diana. De hjælper hinanden i kampen mod slavehandlere og for overlevelse efter naturkatastrofen.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. sep. 2002

af

af

Lene Nissen (skole)

d. 18. sep. 2002

Læseløve er navnet på en ny serie fra Alinea med fiktion for børn og unge på letlæst niveau. Denne bog er en bearbejdet udgivelse af samme titel fra 01/25, dengang udgivet af Sesam. Historien udspiller sig under Vesuvs voldsomme udbrud i år 79 e.Kr.10-årige Gajus forlader hjemmet for at finde sin mor, der er rejst bort med en elsker til Herculaneum. Under sin flugt bliver Gajus antaget for bortløben slave og er i fare for at blive ført bort og solgt. Han bliver reddet af en hjælpsom, men udspekuleret slavepige, Kalos. Sammen klarer de sig gennem farerne og ender, som man også hurtigt forventer, med at finde Gajus' mor, der også tager Kalos til sig. Historien berører flere væsentlige temaer fx: Samfundsforhold i det gamle Rom, belyst gennem børnenes forskellige sociale tilhørsforhold. Hvor vidt man skal gå for at overleve, skal man lyve, stjæle? Men den bliver aldrig helt spændende. Det kan være svært for et 10-års barn at forstå katastrofens omfang og hvorfor folk reagerer som de gør, hvis de ikke ved noget om vulkaner på forhånd.Bogen har en del farveillustrationer, der passer meget fint til indholdet. Forsiden virker dog noget stiv og livløs. Bogen kan anvendes til frilæsning fra 10 år, og til en emnekasse om det gamle Rom.


Folkeskolen

Årg. 119, nr. 49 (2002)

af

af

Mogens Bille

Årg. 119, nr. 49 (2002)