Målgruppen er virksomhedsejere, især af mindre virksomheder, og iværksættere, der her får en letforståelig vejledning i de regler, der gælder for skattemæssige fradrag.
Søren Revsbæk er revisor og Anette Sand er indehaver af Regnskabsskolen, der driver kursusvirksomhed i regnskab og administration for erhvervsdrivende og selvstændige. Som for anden skattelovgivning gælder det at reglerne for hvad en virksomhedsejer må trække fra for at erhverve, sikre og vedligeholde virksomheden kan være vanskelige at holde styr på. Fx gælder der forskellige fradragsregler for forskellige grupper. I den veldisponerede fremstilling lykkes det for forfatterne i et letforståeligt sprog at forklare de komplicerede regler for, hvad man må og ikke må, og at gøre rede for de forskellige typer afskrivningsregler, der er gældende. Undervejs er der mange gode konkrete eksempler der belyser praksis. Ingen registre, men en udbygget og overskuelig indholdsfortegnelse.
Skatten. Erhverv, der udkommer hvert år, er en populær fremstilling der omfatter alle skatteregler, der er relevante for erhvervsdrivende, og den har også direkte henvisninger til lovgrundlaget.
Det er en kortfattet, klart disponeret gennemgang af de muligheder, virksomhederne har for skattemæssige fradrag. Ingen henvisninger til lovgrundlaget. Vil især have interesse for ejere af mindre virksomheder og for iværksættere.