Bøger / faglitteratur / bibelfortolkninger

Bogen om Jesu lignelser


Beskrivelse


Læsninger og fortolkninger af udvalgte centrale lignelser, samlet under en række livstemaer som f.eks. kærlighed, at miste og at have nok i sig selv.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. jan. 2006

af

af

Jørgen Bartholdy

d. 26. jan. 2006

Aalborgborgbiskoppen Hans Lodberg Hvas udgav for et par år siden Bogen om Fadervor (04/02), som også var illustreret af Esben Hanefelt Kristensen. Nu fortsætter de to samarbejdet ved at formidle en række af Jesu lignelser, der er helt centrale i Jesu forkyndelse. I korte indledende afsnit fortæller Hvas om Jesu liv, om Bibelens tilblivelse og om lignelserne, men størstedelen af bogen udfyldes af gennemgangen og tolkningen af de forskellige lignelser. Hver tolkning ledsages af et helsidesbillede af Hanefelt i hans kendte farveglade, detaljerige stil, og detaljer fra billederne vises særskilt i teksten og indgår således i tolkningen. Lignelserne er samlet i grupper med titler som Liv og vækst, At have nok i sit eget, Størst er kærligheden o.l. Det er, som man kan forstå, lignelserne som billede på selve livet, der er Hvas' ærinde. På trods af Hanefelts billeder er målgruppen voksne, og selvom folk hvis bibelkendskab er ringe, kan bruge bogen til genopfriskning, vil den primært blive værdsat og brugt af mennesker, som allerede er aktive i kristne sammenhænge.


Præsteforeningens blad

Årg. 96, nr. 9 (2006)

af

af

Jesper Tang Nielsen

Årg. 96, nr. 9 (2006)