Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Bogfuglen : den sandfærdige, forbløffende og helt utrolige begivenhed, som borgerne i det gamle Kampala oplevede forsommeren 1952


Beskrivelse


Bogfuglen skaber kaos i Kampala med dens drillerier. Borgmesteren beder byens betjente fange Bogfuglen, så den kan komme bag tremmer.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. nov. 2018

af

af

Marion Tirsgaard

d. 27. nov. 2018

En talende bogfugl skaber kaos i den afrikanske by Kampala, hvor betjentene Løbesen og Tanken sørger for, at der er ro og orden. Til højtlæsning for børn fra 6 år og op.

På Kampalas Bibliotek dukker der pludselig en bogfugl op, der er lavet af siderne i en gammel bog. Bogfuglen flyver rundt i Kampalas gader og skaber kaos med sine drillerier og smårapserier. En dag hvor Bogfuglen er skyld i, at borgmesteren ender med hovedet i sin datters bryllupskage, bliver betjentene Løbesen og Tanken sat til at fange Bogfuglen, så den kan komme for en dommer og ende bag lås og slå. Peter Hjort, der er kunstmaler og tidligere læge, har tidligere udgivet voksenkrimien I Boldsens skygge. Ivar Gjørup er kunstmaler og kendt fra tegneserien Egoland.

Det er en smuk bog, hvis farverige illustrationer giver bogen masser af særpræg og oser af afrikansk stemning. Fortællingen om Bogfuglen er en fin lille historie om at gøre oprør mod systemet og mod dem, der sidder på magten.

Der findes andre børnebøger, der foregår i Afrika, fx Niki Dalys serie om Kwela Jamela. Andre fortællinger fra Afrika er fx Det magiske træ.


Politiken

d. 5. jan. 2019

af

af

Steffen Larsen (f. 1943)

d. 5. jan. 2019