Bøger / faglitteratur

Boldbesiddelse - den spanske måde


Beskrivelse


Øvelsesbog for fodboldtrænere, hvor den tidligere spanske fodboldspiller og nuværende fodboldtræner Guti gennemgår 50 spil.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. juni 2010

af

af

Søren Brunbech

d. 4. juni 2010

Målgruppen er fodboldtrænere, primært af ungdomsspillere, og aktive fodboldspillere på græsrods- og eliteniveau, der vil have inspiration til at forbedre deres daglige træning.

Jesús Enrique Gutiérrez Mayor har en baggrund som idrætslærer og som spiller og ungdomstræner i Real Madrid. Hovedidéen i bogen er at spillerne gennem positionsspil skal opøves i at fastholde bolden og initiativet og dermed kontrollere spillet. Til det brug introducerer han de såkaldte possessiongames, der er træningsspil, hvor målet for de deltagende hold er at bevare bolden i egne rækker, og bl.a. med brug af diagrammer beskrives 50 forskellige possessiongames der kan forbedre specifikke taktiske og tekniske færdigheder.

Jens Bangsbo, der er professor i idræt ved Københavns Universitet, har skrevet flere titler på tilsvarende niveau om fodboldtræning, bl.a. Fodbold - træning og undervisning, 2007.

Den spanske forfatter deler ud af sine erfaringer, bl.a. fra sin tid som ungdomstræner i Real Madrid, og beskriver 50 konkrete "possessiongames" der kan anvendes i fodboldtræningen til forbedring af spillernes fysiske, tekniske og taktiske færdigheder. Anvendelig især ved træning af ungdomsspillere.