Billedbog for børn i samme målgruppe som filmen, fra 4-5 år. Filmen vil formidle bogen.
Bolt er en lille hvid hund, der får et hjem hos pigen Penny. En række dramatiske hændelser sender Bolt ud i verden for at befri Penny fra den onde dr. Calico. Undervejs gennem USA støder bolt på en kat, Mittens, som han bliver venner med. Den lille hamster Rhino befrier Bolt fra Dyreinternatets lastbil, og sammen befrier de først Mittens og til sidst Penny. Et af opslagene viser et kort over staterne og Bolts rute. Tegnestilen er lidt manga-agtig og meget dynamisk. Teksterne er sat varieret i forhold til billederne og med mange lydord. Der er flere aspekter i historien som er uforståelige uden filmen, fx hvordan forholder det sig med Bolts superkræfter? Og hvad med film-sekvenserne?.
Der findes billedbøger til talrige Disney-film, de er populære trods ofte lang tekst - filmen "kører i baggrunden". Her er der tale om en langt kortere tekst og mindre billedbog, hvilket ikke gør den mere forståelig.
Som film-minde i orden, som billedbog (uden kendskab til filmen) usammenhængende og nærmest ubegribelig.