Ulv på 18 år lever en sorgløs tilværelse i et velfungerende stenaldersamfund for 7000 år siden ved den nordsjællandske øresundskyst. Han og en kammerat foretager en dag en vovelig rotur overØresund i Ulvs selvfremstillede ege. Her møder de et stenalderfolk, som har lutter modgang og derfor vil ofre en ung, smuk kvinde, Svane, til guderne. Ulv redder hende med tilbage til Sjælland,gifter sig med hende og sætter børn i verden. De lever godt indtil to mænd fra Svanes svenske stamme dukker op og dræber både Svane, Ulv og deres spædbarn. Historien er dramatisk og fungerer godt.Den debuterende forfatters baggrundsviden er utvivlsomt i orden. Sit stof har han hentet, fortælles i et efterord, fra et arkæologisk fund i Vedbæk af tre sæt menneskeknogler, som bevisligt erblevet udsat for en forbrydelse. Dette danske stenaldersamfund er noget idylliseret. Netop derfor vil de 12-16 årige sandsynligvis indfanges af denne fremstilling af en meget solbeskinnet, primitivog hjertevarm kollektivsamlivsform. Men nu er der unægtelig trængsel på hylderne med gode, nye historiske børne- og ungdomsbøger. Farveomslaget rummer dramatik og er pænt udført.