Interesserede i baggrunden for dybereliggende årsager til tilsyneladende mærkværdigheder i østasiatisk politik og/eller i tragiske skæbner får noget for pengene her.
Forfatteren er journalist og har bl.a. været udenrigskorrespondent i Japan for bl.a. DRs P1. I 1983 kommer en naiv ung japansk kvinde, Keiko, til København. Hun tror, hun skal til jobsamtale til en international stilling med basis i Nordkorea, og tager gladeligt af sted, hvorefter hun tilsyneladende forsvinder sporløst. Forfatteren har bidt sig fast i historien, der har vakt stor opmærksomhed i Japan og hænger sammen med en gruppe unge japanske venstreorienteredes flykapring i marts 1970. De lever i en luksusenklave i Nordkorea og er med til at bortføre unge japanere til at lave en befrielseshær eller bare som hustruer. Med udgangspunkt i den udramatiske og frivillige bortførelse fortælles historien om en række skæbner: både om flykaprerne, de bortførte, familierne og enkelte nordkoreanske føringsofficerer, og der tegnes tilsammen et billede, der har bragt Japan i en diplomatisk hårdknude. Propagandaværdien af bortførelserne, der er erkendt af Nordkorea, overskygger nemlig på mange måder mulighederne for dialog mellem de to nabolande og er med til at ustabilisere hele området. Keikos historie er nok lidt rigeligt penslet ud med beskrivelse af fx restauranter og huse, hun har besøgt, men den storpolitiske og japansk indenrigspolitiske historie er skræmmende interessant.
Historien er ikke tidligere fortalt i bogform på dansk.
En trods mange detaljer væsentlig historie til forståelse af baggrunden for Japans akavede forhold til Nordkorea.