Brændingen slår

Jeg kunne - som en kollega ved en anm. af Johanne Korch - nøjes med at sige: de får hinanden til sidst. Men - det er et træls stykke arbejde at følges med den velhavende, forældreløse gårdmandsdatter, som er ved at få franarret sin fædrenegård og gennemgår diverse kriser, indtil hun på en selskabsrejse (der er beskrevet indtil det ulideligt minutiøse) kaprer en kunstmaler, som til overflod viser sig at være en habil landmand. Min store »belæsthed« i såvel Morten og Johanne Korch samt Lars Nielsen har tidligere fået mig til at slå til lyd for, at vi holder os til Morten, der skriver bedst og mest koncentreret af de tre. Som bibliotekar bl.a. i De gamles by kender jeg lånernes smag og ved, at også Lars Nielsen kan glæde dem -men denne ville jeg alligevel ikke kede dem med at udlåne. Når vi foretager en prioritering af kriminalromaner, må vi også kunne prioritere triviallitteraturen.

Læs hele vurderingen