Bøger / faglitteratur til børn / fotografier

Brandmand i Høje-Taastrup : en rigtig drengedrøm


Beskrivelse


Fotografisk billedbog. Oliver på 6 år er glad for brandbiler og interesseret i, hvad der sker på brandstationen. Han kommer på besøg og ser de forskellige brandbiler og alt deres udstyr, og er med på brandmændenes daglige øvelse.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. nov. 2014

af

af

Lars Larsen

d. 11. nov. 2014

Flot fotobilledbog om et besøg på byens brandstation. Fra 4 til 8 år.

Oliver på 6 år er glad for brandbiler og interesseret i hvad der sker på brandstationen. Han kommer på besøg og ser de forskellige brandbiler og alt deres udstyr. Han er med på brandmændenes daglige øvelse og ser deres dagligstue og værelserne, hvor de sover, når de er på 24-timers vagt. Oliver ser hvordan brandbilerne pakkes, så de er klar til udrykning og han hører om fuldtids- og deltidsbrandmænd. Bogen slutter med at der kommer nogle brandmænd på besøg i Olivers børnehave. Siderne er tykke og glatte. Teksten er enten sort eller hvid, afhængig af baggrunden og den er sat i blokke tilpasset billederne.

Bogens små og store billeder viser de forskellige brandbiler og en ambulance. Der er god sammenhæng mellem billeder og tekst, og teksten er let at læse. Den er lagt i munden på den 6-årige Oliver og skrevet i første person. Den egner sig fint til oplæsning og som bladrebog, og kan bruges i børnehaven og i indskolingen i forbindelse med emnearbejder og besøg på brandstationen.

En bog på linje med På brandstationenJeg kender en brandmand; de er begge gode til oplæsning og som forberedelse til besøg på brandstationen. Jeg kender en brandmand er en god arbejdspladsbeskrivelse til 4-6-årigeEn bog på linje med På brandstationen; de er begge gode til oplæsning og som forberedelse til besøg på brandstationen. er en god arbejdspladsbeskrivelse til 4-6-årige.