Film / fiktion / drama

Breakthrough


Beskrivelse


Da 14-årige John falder igennem isen og drukner, beder hans mor og hele byen for hans liv. Men selvom tro og kærlighed kan skabe et lys i mørket, har John brug for et sandt mirakel for at vågne af sin koma uden mén.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. okt. 2019

af

af

Christine Christensen

d. 24. okt. 2019

Da 14-årige John falder igennem isen og drukner, beder hele byen for hans liv. Men selvom tro og kærlighed kan skabe et lys i mørket, har John brug for et mirakel for at vågne igen. For et religiøst eller almenmenneskeligt interesseret publikum.

14-årige John bor sammen med sin mor og far i St. Louis. John er vild med basketball, forelsket i Abby og adopteret fra Guatemala, noget han kæmper med at forlige sig med. Familien er kristne og tilhører en stærk menighed, med en ny og kæk ung pastor, så da John falder igennem isen og drukner beder hans mor for hans liv og mirakuløst genoplives han under bønnen. Men Johns hjerne og organer har været uden ilt i over 20 min og han genoplives med udsigten til kunstig koma og omfattende hjerneskader. Ingen andre i Johns situation har overlevet og ingen tror på, at han vil klare det, men Johns mor og pastor mister ikke på noget tidspunkt deres tro. Mens det lille samfund beder for hans helbredelse, fortsætter John med at kæmpe for sit liv, en kamp, han måske kan vinde imod alle odds. Filmen er baseret på virkelige hændelser.

Filmens budskab om tro, håb og kærlighed er meget eksplicit og måske en tand for meget for et dansk publikum. Det gode cast gør hvad de kan for at formidle en i bund og grund stærk og rørende historie, men det hele bliver lidt for ensidigt og poleret til rigtigt at gribe seeren om hjertet.

Minder meget om Miracles from heaven.