For læsere af eksperimenterende litteratur med udspring i de sene tressere.
Saarikoski (1937-1983) var en af Finlands kendeste kunstnere af lev stærkt-dø ung-typen. På dansk kom essayet Det yderste Europa i 1991 og 2008, og opsamlingen Den gale mands hest og andre digte i 1999. Brev til min hustru er en eksperimentelroman, hvor Saarikoski i en lang strøm skriver om stort og småt på en slags pilgrimsrejse til Dublin, og hvor han efter eget udsagn kun har rettet stavefejl inden den ucencurerede udgivelse i 1968. Det er en hudløs rejse tilbage i tiden til især fallerede ægteskaber, lidt Joyce (som Saarikoski tidligere oversatte til finsk), meget druk og meget længsel efter hustruen - ikke mindst hendes krop Sproget er råt og direkte, men også meget vitalt, og selv om man næsten skal være manisk for at følge forfatteren, (der kan gå i seng og stå op dagen efter i samme sætning), er den også, som Peter Laugesen skriver i et forord et manifest af sin tid.
Laugesen nævner en række litterære forbilleder i forordet, hvor Jack Kerouac og Alan Ginsberg tidsmæssigt ligger mest for.
Et anderleders tidsbillede på 1968- og beatnick-generationen, som den tog sig ud for en alkoholiseret finsk lyriker.