Célines breve fra opholdet i Vestre Fængsel er spændende læsning for alle litterater, der arbejder med forfatterskabet.
Louis-Ferdinand Céline, 1894-1961, er fransk forfatter og anerkendt som en enestående sprogfornyer med stor litterær indflydelse. Han er også kendt for sin stærke antisemitisme, som udfoldede sig i en række pampletter under 2. verdenskrig. I 1945 flygtede han til Danmark og søgte politisk asyl, men blev indsat i Vestre Fængsel i halvandet år, mens udleveringsbegæringen fra Frankrig blev behandlet. Denne bog bringer et udvalg af hans breve fra perioden i fængsel.
Céline er voldsom. Han gribes af fortvivlelse, raseri, megalomani og paranoia, når han hudfletter alle, der har handlet ilde mod ham. Det er ret fascinerende: Det ene øjeblik skælder han konen ud, fordi hun er ødsel og køber for meget frugt, det næste øjeblik er hun hans egen skat, og selvfølgelig skal hun købe sig en pels. Sproget er ikke stilistisk gennemarbejdet som i romanerne. Derfor bliver hans tirader nærmest ulidelige, men det er en intens fremstilling af en mand, der går helt ud til kanten med sig selv, sin skrift og sine relationer. Bogen slutter med et glimrende navneregister.
Céline er noget helt for sig selv. Man kan starte med hans hovedværk Rejse til nattens endeLatter i dødens skygge (Ved Lars Bonnevie) og Hans Boll-Johansens Céline-introduktion Latter i dødens skygge, før man kaster sig over hans breveCéline er noget helt for sig selv. Man kan starte med hans hovedværk Rejse til nattens ende (Ved Lars Bonnevie) og Hans Boll-Johansens Céline-introduktion , før man kaster sig over hans breve.