Bristepunkter : digte mellem tab & tabu

Kan formidles til alle som læser digte. Emnet gør bogen oplagt fx til sorggrupper o. lign.

Modig og vellykket digtdebut som tager fat på et af de måske eneste tabuer vi som moderne mennesker har tilbage. Susanne Holte (f. 1957) fortæller poetisk og bevægende om livet som efterladt efter den man elsker er gået bort, eller mere spirituelt, er gået først ad den vej vi alle før eller siden er født til at gå. Det poetisk pulserende omdrejningspunkt er altså tabet, aleneheden, der kan føre til ensomheden, livet på trods, håbet og lyset bag mørke skyer, men nærværende ærligt også som i digtet "flade batterier", hvor "solskinsdage/ er værre end andre/ kun overtrumfet af rusk og regn/ og himler så grå/ som det vattede vakuum/ der ved hver skumring/ fylde min vredne hjertevindinger". Det er ubeskriveligt hårdt arbejde at bære sorg. Det er en samling man som efterladt kan spejle sig i, og ad den vej måske føle sig blot lidt mindre alene. Der er digtsamlinger, der er så hudløse, som rækker så dybt ind, at det bevæger sig og gør ondt, men som velgørende forløser de tabuer vi end ikke tør tale om. Digtene ledsages af en række s/h fotos, der passende og følsomt omkranser smukke og sande ord som: "alt er givet/ ikke mindst/ forståelsen/ af at alt/ skal mistes/ at ensomheden/ er en vuggegave/ uden bytteværdi".

Sammenlignelig med fx Dødszone af Lena K. Bertram, men nærværende samling er unik set i den efterladtes optik.

Flot debut som fortjener en plads på lyrikhylden på alle biblioteker.

Læs hele vurderingen