Kvindefrigørelsen, 1970ernes kollektiver og søskendeforholdet mellem Henry og Leonora er i fokus i dette 5. bind af Køge-krøniken, der også her balancerer fornemt mellem det magiske og det konkrete. For alle læsere af de fire andre bind, familiehistorier og bøger om den nærmeste fortid.
Vi er nået til 1976 i serien, der begyndte med Ulven i 1938. Leonora og Klaus har datteren Maria, Henry forsøger at vende tilbage til kollektivet efter at være blevet løsladt fra fængslet. Lilly møder indianeren Black Hawk og slipper af med ulven, som dog bliver i familien. Vi får her især historien om de to søskendes problematiske indbyrdes forhold. De vil egentlig gerne hinanden men magter det alligevel ikke rigtigt. Også i dette bind blander forfatteren sig med kommentarer til handlingen. Guldager har tidligere bl.a. skrevet digte, noveller, børnebøgerne om Frøken Ignora og nu altså 5 bind om familien fra Køge.
Endnu engang en dejlig fortsættelse på familiehistorien, der lever fuldt ud op til de foregående 4 bind med sin jordnære og ind imellem surrealistiske fortælleform.
Jeg kommer mest til at tænke på Anne Lise Marstrand-Jørgensens familiehistorie Hvad man ikke ved, som foregår fra 1958 og gennem 1960erne. Den behandler også kvindefrigørelse og opløsningen af kernefamilien, også den har et strejf af noget ikke helt realistisk, da den foregår i et fiktivt land.