Bøger / skønlitteratur til børn / romaner

Brune øjne

Del af Hip. 15

Beskrivelse


Hvordan kan man lære om og forstå livet som ung flygtning i Danmark? Læreren inviterer fire unge ind i Amalies klasse. Én af dem har nogle specielle brune øjne og en blød stemme. Han hedder Said og taler dansk.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. dec. 2019

af

af

Lisbeth Thue Hansen

d. 9. dec. 2019

Klassen skal lære om, hvorfor unge flygter fra deres hjemland. Fire unge er inviteret ind i Amalies klasse. Én af dem har nogle specielle brune øjne og en blød stemme. Han hedder Said. Letlæst for elever i udskolingen, der mangler et skub til at få læselysten tilbage.

En jegfortælling i serien "Hip. 15", der omfatter letlæste bøger, hvor indholdet passer til elever i udskolingen. Denne bog har lix 13. Klassen får åbnet øjnene for de vilkår, de unge, der er flygtet hertil, lever under. De er unge, som taler dansk, men har en anden etnisk og kulturel baggrund. De taler sammen om at være unge i Danmark. De vil, som alle andre gerne lære nogle andre unge danskere at kende. Amalie bliver tiltrukket af Said, én af de unge mænd. Omslaget viser et ansigt med et par brune øjne.

Historien fanger og vil appellere til de unge. Det er en ganske realistisk fortælling om fordomme overfor unge flygtninge. Bogen kan være med til at fjerne fordomme og give læseren en forståelse og indsigt i livet som flygtning. Desuden vil Amalies forelskelse i Said appellere til begge køn. Teksten er placeret læsevenligt på alle opslag. Det interessante omslag, holdt i mørke nuancer, er bogens eneste illustration.

Serien har indhold, der fanger læserne. Læs også Pirat, der drejer sig om to fyre, der tilbyder at køre Julie hjem for 100 kr. i deres private taxa.