Bøger / faglitteratur / biografier

Brunelleschis kuppel : en genial bygmester & domkirken i Firenze


Beskrivelse


Historien om tilblivelsen af den berømte og storslåede kuppel på domkirken i Firenze. Med udgangspunkt i bygmesteren, Brunelleschi's (1377-1446) og kuplens historie gives et indblik i kunst, teknik, politik, krig og intriger i renæssancens Firenze.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. maj 2008

af

af

Helle Winther Olsen

d. 19. maj 2008

Seriøse Firenze-rejsende vil elske denne genreblanding af historisk roman, fagbog og bygmesterbiografi. Bogens forside angiver emnet præcist: vi taler om manden bag den berømte og storslåede kuppel på Santa Maria del Fiore. Det er genial lekture som forberedelse til Firenze-turen.

Filippo Brunellischi (1377-1446) var oprindelig guldsmed og urmager, men havde vidtløftige ambitioner og ideer. Da bystyret i Firenze udskrev en konkurrence om den afsluttende del af det kolossale domkirkebyggeri, bød han ind med tegninger af en kuppel så overlegen i spændvidde og højde som aldrig før set. Han fik opgaven, men ikke uden sværdslag, og bogen skildrer den mangeårige, komplicerede byggeproces, hvor hans tekniske fantasi og formåen blev udfordret til det yderste. Dertil kommer alle de problemer, han løb ind i undervejs med sygdom, intriger, krige, forsvundne byggematerialer m.m. Da kuplen endelig stod færdig i 1436, var Filippos navn som genial bygningskunstner slået fast en gang for alle.

På dansk er der ingen bøger om Brunelleschi, men renæssancens Firenze er skildret i både fag- og skønlitteratur.

Velskrevet, medrivende og underholdende faktion om tilblivelsen af den berømte og storslåede kuppel på domkirken i Firenze. Med udgangspunkt i bygmesterens og kuplens historie får læseren en rigtig god baggrundsviden om kunst, teknik, politik, krig og ikke mindst intriger i renæssancens Firenze. Jeg glæder mig til forfatterens bøger om Michelangelo og Leonardo da Vinci i samme form.



Informationer og udgaver