Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Bruno 3000 - rummet

Del 3 af Bruno 3000

Beskrivelse


Det er sommerferie og Bruno keder sig, for alle hans venner er på ferie. Han beslutter sig for at blive astronaut. Første mission er at lære at sove ude hos sin fætter Rasmus. Helt uden mor og far. Men alt går ikke helt efter planen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. aug. 2018

af

af

Pia Gunilla Park

d. 30. aug. 2018

Tredje bind i serien "Bruno 3000", hvor Bruno i sin dagbog deler alle de overvejelser der kan være svære, når man er 8 år. Om hvor skrækindjagende sorte huller i rummet kan være og hvor svært det kan være at skulle sove ude for første gang. Til oplæsning fra 6 år og selvlæsning fra 9 år.

Det er sommerferie og Bruno er ude at sejle med sin mor og far. Han hygger sig, men snart får ferien en ende og Bruno må tilbage i sommer-SFO uden sine bedste venner, der stadig har ferie. Det er kedeligt, så Bruno beslutter sig for at blive astronaut. Heldigvis kan Bruno komme på overnatning hos sin fætter, men alt går ikke efter planen og Bruno må arbejde hårdt med sig selv for at gennemføre sin nye mission: at lære at sove ude.

De fleste børn i aldersgruppen vil kunne genkende sig selv gennem Brunos dagbog. Her er plads til både humor og eftertanke. Gennem hele dagbogen møder vi små enkle sort/hvide tegninger. Talebobler er med til at gøre dagbogen sjov og levende. En rigtig hyggelig oplæsningshistorie, der helt sikkert vil kunne give en god snak om de store og små ting i livet.

Bruno er også på spil i Bruno 3000 - tvillingerneBruno 3000 - klubben og andet bind Bruno 3000 - klubben. Til de lidt yngre findes serien om "Vitello" og "Villads fra Valby"Bruno er også på spil i Bruno 3000 - tvillingerne og andet bind . Til de lidt yngre findes serien om "Vitello" og "Villads fra Valby".