Bøger / skønlitteratur / roman

Bryllupsrejse på afbud


Beskrivelse


Olive har aldrig haft held i noget, mens hendes tvillingesøster, Ami, har vundet i livets lotteri. Da en katastrofe ødelægger Amis bryllup, bliver Olive nødt til at overtage hendes plads på bryllupsrejsen. Desværre er det sammen med forloveren, Ethan, som aldrig har kunnet lide Olive. Romantik og underholdning for især yngre voksne.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. feb. 2023

af

af

Maria Sjøblom

d. 24. feb. 2023

Olive har aldrig haft held i noget, mens hendes tvillingesøster, Ami, har vundet i livets lotteri. Da en katastrofe ødelægger Amis bryllup, bliver Olive nødt til at overtage hendes plads på bryllupsrejsen. Desværre er det sammen med forloveren, Ethan, som aldrig har kunnet lide Olive. Romantik og underholdning for især yngre voksne.

Olive og hendes enæggede tvillingesøster, Ami, burde have samme chancer i livet. Alligevel er det som om, at Ami altid har haft held med alt, hvad hun sætter sig for. Olive derimod har hverken held i kærlighed eller på jobfronten. Da Ami skal giftes, bliver der bestemt ikke sparet på noget. Alt skal være helt perfekt, og Olive må gøre sit bedste for at skjule sin foragt for forloveren, Ethan, som bestemt heller ikke virker til at kunne lide hende. Men da katastrofen indtræffer, bliver Olive og Ethan nødt til at overtage brudeparrets all inclusive-bryllupsrejse til Hawaii. Mon de kan klare at rejse sammen uden at slå hinanden ihjel undervejs? Man kan jo på den anden side heller ikke lade en gratis all inclusive-bryllupsrejse gå til spilde.

Sjov, romantisk og underholdende kærlighedsroman i bedste amerikanske "rom-com" og "enemies to lovers" format fra de to amerikanske veninder Christina Hobbs and Lauren Billing, der tilsammen udgør forfatternavnet Christina Lauren.

Nyd også Jasmine Guillorys Før brylluppet.