Bøger / skønlitteratur til børn / billedbøger

Bue Hansens blomst bliver spist


Beskrivelse


Bue Hansens mormor kommer med en ny plante til haven. Gad vide, om den er farlig for mennesker at spise? Billedbog for 3-6-årige.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. maj 2023

af

af

Irene Gitz Christensen

d. 19. maj 2023

Bue Hansens mormor kommer med en ny plante til haven. Gad vide, om den er farlig for mennesker at spise? Billedbog for 3-6-årige.

Det er en flot plante, som Bue Hansen har fået af sin mormor. Sammen finder de et godt sted, den kan vokse i haven og de prøver også at finde ud af, hvilken plantesort det er. Bue Hansen synes det er spændende, at de voksne tror, at planten måske er giftig og derfor farlig at spise. Naboen Sigurd kommer på besøg, opdager den nye plante og tager en bid af blomsten. Bue Hansen bliver først lidt glad over, at Sigurd næste dag er syg. Men senere bliver han ked af, at det måske er hans skyld, at Sigurd har ondt i maven.

Historien fremstår lidt usammenhængende og budskabet er op til fri fortolkning. Fx er det uforståeligt, hvorfor der er en lille historie om et gammelt stykke ost med. Det svæver også meget frit, hvorfor Bue bliver lidt glad, da hans naboven får ondt i maven. Det er en historie om, hvad der kan være på spil i en relation mellem to drenge, der er naboer og måske venner. Historien rummer også en pointe om spændingen ved, om man har gjort noget forkert eller ej. Illustrationerne er farverige med mange blomster og personernes øjne og munde er malet meget store og udtryksulde.

Den minder ikke så meget om andre bøger, men der er lidt af den samme stemning i Vitello bøgerne, hvor det også er lidt spændende og farligt, det som er på spil, fx i Vitello ridser en bil.