Du ankommer til Snaktooth Island for at interviewe Lizbert Megafig - en opdagelsesrejsende, der dog viser sig at være forsvundet. Du starter naturligvis straks en eftersøgning. For alle fra 7 år.
Spillet er et 3D action-adventure, hvor man skal udforske Snaktooth Island. Man får missioner af de lokale, kaldet Grumpuses. Øen vrimler med Bugsnax - en blanding mellem insekter og mad. Spillets centrale omdrejningspunkt er af fange disse Bugsnax og til det har spilleren en række værktøjer, såsom fælder, lokkemidler, en slangebøsse, et net og så videre.
Til trods for plottet om den forsvundne Lizbert Megafig, er Bugsnax både nuttet, farverigt og børnevenligt. Det har humor og mange sjove og gode ideer og de fleste får spillet da også ført ud i livet, men der er et klart uforløst potentiale i spillet. Det bliver nemlig en smule ensformigt, selvom man kommer til nye områder med nye Bugsnax eller møder nye Grumpuses (Grumpuser?). Switch-versionen lider under lange loadtider og kluntet kontrol. Men på trods af det er Bugsnax stadig et spil, man kan blive ved med at vende tilbage til for at spille en time eller to i et mageligt tempo. Spillets grafik er simpel. På engelsk. PEGI 3.
Bugsnax, der er udviklet af folkene bag Octodad - dadliest catch), minder mest af alt om en blanding imellem Pokémon og Ape escape-serienOctodad : Dadliest catch.