Ny bog af T.C., som mere end nogen anden har beskrevet Burkina Faso (indtil 1984 Øvre Volta) for os. I den nye bog er han igen på besøg i landets nordlige Oudalan-provins i landsbyen Gorom- Gorom. Her har han været mange gange siden han kom cyklende dertil fra Hinnerup, levende beskrevet i bogen Man kan ikke vaske een hånd, 1984, 2. udg. (96/31). Kontakten er i årenes løb blevet udbygget til bl.a. også at omfatte en række skoleprojekter. At der i høj grad er brug for særlig indsats på skoleområdet understreges af, at befolkningstallet, der var på 6.5 mill. i 1981 nu er vokset til ca. 10 mill. i 1996. I Burkina Faso er der 64 etniske grupperinger, de fleste med eget sprog, derudover forstår mange moore, djula eller fulfulde - det officielle sprog er fransk. Burkina Faso er således ord fra de to største sprog - tilsammen betyder det værdighedens jord. Bogen beskriver personlige indtryk af de ændringer, som revolutionen i 1983 har bragt med sig, især for kvinderne og bønderne, om behovet for reformer og samarbejde. Men T.C. skriver også om venskaber på tværs af baggrund, om møder med stolte og værdige mennesker og om håb for fremtiden. Samtidig forholder han sig kritisk til den officielle bistandspolitik og holdningerne hos de højtbetalte eksperter.