"Det er en moden mand, som her både vender blikket bagud (En sort diamant), ud i sin omverden (Min by, En krig der ikke er din) og helt ind i privatsfæren, hvorfra demens-elegien Du er stadig min mor sitrer i sin uforcerede inderlighed ... Byens bånd fremstår som et udspil fra en mand, som ikke forsøger at bevise noget eller aspirerer til det store gennembrud, men slet og ret skriver, fordi han kan og har lyst - og det er en force her".