Bøger / skønlitteratur / roman

Café Electric


Beskrivelse


På sine rejser rundt i verden vender hovedpersonen tit tilbage til Café Electric - en stumfilm, som hendes far lavede sin bedste musik til, og som rummer mange minder.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 1997

af

af

Birgitte Bornæs

d. 18. dec. 1997

Ny medrivende roman af den nyligt afdøde svenske forfatter. Det er atter personkredsen fra Skillevej, 1990 og Asfaltstrande, 1994, der er i centrum. Uden at være samhørende kan man sige, at de tre bøger udgør en cyklus, hvor forfatteren med udgangspunkt i den samme personkreds, men med forskellige hovedpersoner, udforsker emner som: at finde sin plads i livet, at udvikle sig ved at turde det nye og uprøvede, at søge efter noget, man ikke ved, hvad er. Hovedpersonen er her Sara. Bogen skildrer hendes udvikling og oplevelser fra 1955 til 1992 - fra Paris, London og USA som ung til ægteskab, sen uddannelse og job i Göteborg. I periferien optræder ægtemanden Jens, vennerne fra udlandsopholdene og skolegangen som voksen, som vi har mødt i de foregående bøger. Man følger gennem Sara, hvorledes de med vilje og ambitioner skaber deres eget liv, gør egne erfaringer og skaber et eget livsrum. Centralt i bogens tema står en lærerindes råd: Livet er som en stil. Læg ikke for meget i indledning og en god slutning, det er midten, der er det væsentligste. Bogen er velskrevet og skildrer med stor indlevelse og mange nuancer udfordringerne og udviklingen hos personerne, som er tegnet så de vedkommer os. Den vil interessere de samme læsere som forgængerne.


Kristeligt dagblad

d. 28. jan. 1998

af

af

Claus Grymer

d. 28. jan. 1998