Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Camilla og kæresten


Beskrivelse


Camilla tager på sprogrejse til England sammen med sin veninde Trine, men det går ikke helt som forventet, da de forelsker sig i den samme fyr Christoffer.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Inger Søndergaard

2007

Den 5. bog om Camilla er ligesom de foregående 4 titler herlig let underholdning for tøser i alderen 10-15 år. De vil elske at få tilføjet flere kærester og kærlighedserfaringer til Camillas univers med hendes liv med veninderne. Gennem de sidste 10 år er der hvert andet år udkommet bøger om Camilla. I Camilla og kærligheden 1996 var hun 13 år. Nu er hun næsten 15 og langt mere selvstændig og moden end de yngste læsere, men Camilla er ærbar og artig, og de yngste læsere kan stadig følge med.

I denne selvstændige fortsættelse forstår Lone Diana Jørgensen igen at beskrive 14-årige pigers følelser, både når det angår kærester og venindeforhold. Som i de tidligere bøger drejer Camillas tanker sig næsten udelukkende om de drenge, hun forelsker sig i, og hovedpersonen kommer selv til orde, når hun skriver i sin dagbog om veninder og kærester i et lettilgængeligt, nutidigt og mundret sprog. Camillas forældre har givet hende en sprogrejse, og tre ugers hygge, powershopping, tennis og cafebesøg med veninden Trine venter forude, men flere flotte fyre, herunder Christoffer, er på samme tur, og konkurrencen er hård blandt veninderne.

For teenagepiger er der efterhånden et bredt udvalg af bøger, men kun få som denne af dansk oprindelse, hvor piger betror sine følelser til læseren fx serien: Hemmeligheder om mig, 2000. Forsiden ligner mest en illustration fra en ugebladsnovelle.

Herlig uforpligtende læsning, som signalerer ungdomsbog, men dog fortjener at befinde sig sammen med de tidligere bøger om Camilla.


Bogmarkedet

Årg. 153, nr. 13 (2007)

af

af

Michelle Linander

Årg. 153, nr. 13 (2007)