Bøger / faglitteratur / billedværker

Carl-Henning Pedersen - de monumentale værker : mosaikker, keramiske værker, glasmosaikker


Beskrivelse


Kunstbog der fokuserer på de store farverige udsmykninger i keramik og glas, kunstneren Carl-Henning Pedersen (f. 1913) udførte i årene 1959-2003.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. sep. 2016

af

af

Lotte Klemens Thomhave

d. 26. sep. 2016

Veltilrettelagt kunstbog om monumentale udsmykninger udført af Carl-Henning Pedersen. For alle kunstinteresserede.

Bogen fokuserer på de store farverige udsmykninger i keramik og glas udført af kunstneren Carl-Henning Pedersen i årene 1959-2003. Bl.a. den 13 meter lange og 3 meter brede mosaik "Kosmisk hav" skabt til H.C. Ørsted Instituttet og en 200 meter lang og 5 meter høj keramisk murdekoration med titlen "Fantasiens leg om livets hjul" udført til Herning Kunstmuseum. Derudover hører vi også om glasmosaikkerne til Ribe Domkirke og udsmykningen af Carl-Henning Pedersens og Else Alfelts Museum i Herning m.fl. Værkerne præsenteres kronologisk. Der er beskrivelser af arbejdsprocessen, teknikker og inspirationskilder. Bogen er tilrettelagt af kunstnerens anden hustru Sidsel Ramson med tekster fra kunsthistorikere, kunsterkolleger, forfattere og kunstneren selv. Billedsiden udgør ca. 1/2 af bogen. Med biografi og bibliografi af både Carl-Henning Pedersen og Sidsel Ramson.

Blandingen af de korte beskrivelser og de mange flotte farvefotografier af værkerne gør at læseren hurtigt får indsigt i en kunstners ualmindelige grundige og miniutiøse arbejde.

Der er udgivet en lang række bøger om Carl-Henning Pedersen, der døde i 2007, bl.a Carl-Henning Pedersen 100 år, der uddyber kunstnerens mange forskellige udtryksformer med bidrag fra seks kunsthistorikere.


Kristeligt dagblad

d. 19. okt. 2016

af

af

Carsten Bach-Nielsen

d. 19. okt. 2016


Politiken

d. 8. feb. 2017

af

af

Peter Michael Hornung

d. 8. feb. 2017


Weekendavisen

d. 30. sep. 2016

af

af

Lisbeth Smedegaard Andersen

d. 30. sep. 2016