Film / fiktion / drama

Carrington


Beskrivelse


Den unge kunstmaler Dora Carrington møder den ældre forfatter Lytton Strachey i London under 1. Verdenskrig. Selvom Carrington er feteret og begæret af unge, smukke talentfulde kollegaer, vælger hun at flytte sammen med den ældre forfatter. De udvikler et kunstnerkollektiv, hvor yngre elskere er velkomne og accepteres. Det umage par Carrington og Strachey forbliver tro overfor deres gensidige platoniske kærlighedsforhold livet igennem.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. apr. 2013

af

af

Charlotte Cathrine Pedersen

d. 23. apr. 2013

Filmen er for det publikum, der holder af Emma Thompson og det stilfærdige drama. Formidles sammen med andre Emma Thompson-film, samt værker om den kunstneriske avantgarde i Europa under og efter 1. verdenskrig.

Historien om Dora Carrington, der blev uddannet på det engelske kunstakademi under 1. verdenskrig. Den unge Carrington møder den ældre forfatter Lytton, der er homoseksuel, men de to har en stor gensidig intellektuel passion, og de flytter sammen i den engelske provins. Carrington og Lytton rummer hinandens elskere, og Carrington gifter sig med en af sine yngre mandlige modeller. Men hun viger dog aldrig fra Lyttons side. Forskellige venner og bekendte passerer forbi Carringtons bopæl. Hun udforsker det seksuelle med skiftende partnere, men hun forbliver tro mod sin ældre ven lige til hans sidste dage.

Den portugisiske instruktør Christopher Hampton er desuden manden bag Farlige forbindelser, A dangerous method samt en række tv-serier. Passion og lidenskab er det gennemgående tema i Hamptons værker.

Emma Thompson og Jonathan Pryce spiller mesterligt sammen i dette kærlighedsdrama, hvor polygami og udforskningen af lidenskaben bliver en prøvelse for de mænd der møder det særlige par.