Maleren Carsten Nash er ud af kunstnerdynastiet der bl.a. omfatter Jørgen Nash og Asger Jorn. Slægtskabet vil nok have en positiv påvirkning på efterspørgslen på bogen fra de kunstinteresserede.
En bog om billedkunstneren Carsten Nash skrevet i samarbejde med journalisten Eva Andersen. Nash er født i 1946 og vokset op i et kunstnermiljø. Faderen var maleren Jørgen Nash og onklen den verdensberømte Asger Jorn. Barndommen blev tilbragt i Tisvilde indtil han var 12 år og forældrenes blev skilt. Inden han kom på Akademiet boede han bl.a. i kunstnerkollektivet Drakabygget i Sverige, der var grundlagt af faderen og Jorn. Carsten Nash fortæller om sit farverige liv som kunstner, om sin kunstneriske arv, og om rejser, veninder og udstillinger. Illustreret med fotos og med smagsprøver på Carsten Nashs abstrakte, ekspressionistiske malerier i klare farver.
Kunstnermiljøet omkring Drakabygget er bl.a. skildret i Jørgen Nash - vingeslag over vandet, 1994.
En bog om maleren Carsten Nash, der fortæller om sit liv og sin kunst, og om familiearven fra den berømte kunstnerslægt.