En stramt komponeret roman der tematiserer krigens vold og ondskab sat op overfor menneskelig værdighed, barmhjertighed og næstekærlighed, uden at bogen dog på nogen måde fremstår religiøs. Scenen er et borgerkrigshærget Sarajevo i 1990'erne hvor snigskytter, militser o.a. regerer, og hvor tusinder af civile omkom. Bogen er nok fiktion, men den rummer mere end blot strejf af autenticitet og dokumentarisme. En bog man kunne ønske opmærksomhed, og som kan læses af alle.
I en lavmælt og tilknappet prosa følger vi fire af hinanden uafhængige personer rundt i Sarajevo i deres daglige kamp for at overleve, for ydre daglige fornødenheder, rent vand bl.a., men også og især deres kamp for ikke at gå i stykker som mennesker, for ikke at miste sig selv, men holde sig fri af vold og had, og opretholde et meningsfyldt liv midt i rædslerne.
Sarajevo i 1990'erne indenfor danske skønlitterære rammer? Udbuddet er såre beskedent: Birgitte Vestermarks Mød mig i Sarajevo, roman fra 2002. Ellers er der Goran Simics tosprogede digtsamling Sarajevo - Sarajevska tuga, 1995, samt Hermanns voksen-tegneserie Sarajevo Tango fra 1995. Endvidere kunne Hosseinis Drageløberen, 2004, måske også være et bud på en lignende roman om medmenneskelighed og mening midt i galskaben.
En roman hvor Galloways fire personer stilles overfor svære konflikter og valg i dagligdagen, konflikter og valg der alle bunder i en moralsk stillingtagen og som synes at rumme evig sandhed eller gyldighed.