"Her har vi en vaskeægte guldklump. Moses var et blues rock-band, der ligesom Blues Addicts udgav et enkelt album på Spectator Records. De er for længst glemt i dag, hvilket er en skam - for tjek lige groovet i det her nummer, og tænk på, at vi snakker Danmark anno 1971! Det er Sabbath værdigt, og der er da også en klar parallel til nummeret 'War Pigs' i det konstant breakende vers og måden, hvorpå trommeslageren markerer taktslagene, før det hele selvfølgelig skal munde ud i et swingende soloræs".