Bøger / faglitteratur til børn

Chimpanse : levesteder, livscyklus, fødekæder, trusler


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. sep. 1999

af

af

Ulla Møller

d. 13. sep. 1999

En vellykket bog i forlagsserien Naturens verden. Den er illustreret med mange udtryksfulde farvefotos, der går tæt på de fotogene chimpansers liv, og den kan derfor bruges til snak om menneskeaber med børn allerede fra 6 år. Børn fra 11 år kan selv læse bogen, der især er velegnet til emnearbejde, men som også kan lystlæses. Den fortæller om chimpansens liv fra fødsel til død ca. 50 år gammel. Det er både sjovt og rørende at opleve, hvor kærligt moderen tager sig af sin unge, fra den fødes, til den er udvokset omkring 13-årsalderen. Et kapitel skildrer hverdagen i chimpanseflokken med jagt efter føde, hvile og socialt samvær, der bl.a. omfatter pelspleje. Et andet kapitel fortæller om den voksne chimpanse, om parring og om magtkampe mellem hannerne. Antallet af chimpanser er vigende, idet de trues både af naturlige fjender som andre vilde dyr, men også af mennesker, der udgør en trussel mod chimpansen, når de indfanger den eller minimerer dens levesteder med træfældning. Det kan man læse mere om på de web-adresser, der opgives sidst i bogen. Her findes tillige en ordliste, et register og en litteraturliste. Med de mange dejlige fotos minder denne nye bog mest om Goodall Chimpansefamilien (1992), der dog skildrer livet hos en bestemt gruppe af aber.


Bibliotekernes vurdering

d. 13. sep. 1999

af

af

Steen Agger (skole)

d. 13. sep. 1999

Efter en kort indledning med gennemgang af chimpansens udseende, levesteder og slægtninge, fortælles om fødsel, opvækst, familieliv, kommunikation, føde, fjender osv. Bagest findes afsnit om trusler, et illustreret resume, ord- og litteratur- og adresseliste samt stikordsregister. Illustrationerne består af tegninger og gode farvefotografier. Teksten er sat med ret store typer og er forholdsvis let at læse. Bogen giver et ganske godt indblik i de menneskelignende abers levevis og i deres situation i dag. Den kan læses fra 4. eller 5. klassetrin. Der findes andre bøger om emnet fx Chimpanser (1999) serien Lette Flachsbøger. Den er meget kortfattet og lidt lettere at læse. Gorillaer og andre primater, der også er udkommet i år, er sværere at læse. Den fortæller om mange forskellige arter og har otte sider om chimpanser.



Informationer og udgaver