"Åbningsnummeret, »Chloë«, fik mig lige til at tjekke, om det virkelig var Father John Misty, da det er en perfekt imitation af 1920ernes jazzede popmusik med alt til faget hørende, fra tuba til vandorgel. Pladen vrimler med begavede pasticher (...) men sangene tilføres så meget personlighed, at de transcenderer inspirationskilderne ... Wilson producerer igen, Drew Ericksons orkesterarrangementer er smagfuldt underspillede, og de flotte melodier afsynges behersket og nuanceret. Og teksterne er som så ofte lige til at skære sig på".