"Med den store variation mellem hvert enkelt nummer virker "City of Women" næsten som en katalogisering af Rahbeks tidligere værker, der ofte har kredset om seksualitet og romancer i forskellige afskygninger. Hvert nummer er på sin vis som gallerier fyldt med tidligere myters skitseringer over hudens manglende identitet, de glatte overflader, der kun bugter sig om det rumlige kød nedenunder ... Industrial-genren ender ofte i seksuel og voldelig grænsesøgning, men det gør "City of Women" egentlig ikke. Det virker snarere som en fysisk følt romance mellem parter, der endnu er fremmede for hinanden - det kolde stål og den varme hud, værktøjet og dets producent".