Bøger / skønlitteratur / roman

Claras virkelighedsverden : kortroman


Beskrivelse


Claras mor er fjern og depressiv. Da Clara selv bliver voksen, gentager disse mønstre sig i hende selv. Angst, depression og fremmedgørelse bliver hverdag. Måske stikker der et langt mere uhyggeligt barndomstraume bag.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. aug. 2013

af

af

Tina Schmidt

d. 14. aug. 2013

Bogen henvender sig både til unge og voksne, nok primært kvinder med interesse for psykiske-lidelser-tematik.

Romanen falder i tre dele, Claras teenageår, tidlige flytte hjemmefra-liv og omkring de 30. I første del kæmper hun for at nå ind til en fjern og depressiv mor, der nægter at tage medicin. Samtidig kæmper hun selv med sine indre dæmoner og fremmedgørelse. I anden del går det op for læseren, at Clara i ligeså høj grad selv lider af angst, fremmedgørelse og tvangstanker. I tredje del er hun på sammenbruddets rand og skal revurdere sit liv og sit syn på sin familie, moderen, sine søskende og især faderen, da erindringer fra barndommen melder deres ankomst. Trods temaet bliver bogen aldrig omklamrende og er godt skrevet.

Erindringers genkomst kan minde om Birgitte Vestergaard Andersens Pigen i Skoven, Christel Wiinblad Prolog eller Kirsten Myers Sommerbarn.

En roman om alskens psykiske lidelser i en hel familie grundet barndomstraumer og incest påført af faderen, en incest de alle først erindrer mod slutningen. Velskrevet bog, der aldrig bliver unødvendigt tung eller selvsmagende.