Bøger / skønlitteratur til børn / humor

Clifton - just married


Beskrivelse


Tegneserie. Den pensionerede oberst Clifton er nødt til at bryde et ungdomsløfte for at fange en farlig bombemand, der kun slår til ved bryllupper. Han er nødt til at gifte sig! Det er en sprængfarlig affære.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. juli 2019

af

af

Michael Lindal Andersen

d. 15. juli 2019

Den ærkebritiske detektiv Clifton er nødt til at gifte sig for at opklare en sag. Det kommer der mange løjer ud af i denne sjove tegneserie for børn fra alderen 12 og deres nostalgiske voksne.

Hvad må en pensioneret og stokkonservativ, britisk oberst dog ikke gøre, når fædrelandet er i knibe? Clifton er denne gang tvunget til at bryde et ungdomsløfte for at fange en farlig bombemand, der kun slår til ved bryllupper. Detektiven med cykeloverskægget er nødt til at gifte sig! Der skal mange kander Earl Grey-te til for at få den nyhed til at glide ned for den stolte og erklærede ungkarl. Midt i al balladen dukker Cliftons far op, og så er der dømt familiegenforening til den store guldmedalje.

Clifton er endnu en serie fra det europæiske tegneseriealbums guldalder i 1980'erne. Der er dog tale om nye historier, der aldrig er kommet på dansk før. Således er der bl.a. hentydninger til Brexit. Satiren er tyk, humoren hyggelig og de fleste burde kunne være med. Både tegne- og fortællestilen er holdt i samme stil og tone som dengang i 1980'erne, og gamle fans af serien får præcis det, de regner med. Hverken mere eller mindre.

Forrige bind hed Clifton og højredrejningenJeanne D'Arc-bandenChok. Bind 1 : Fortidens synder, og serien kan sammenlignes med blandt andet serierne Tim og Thomas, fx Jeanne D'Arc-banden, og Chok. Bind 1Forrige bind hed Clifton og højredrejningen, og serien kan sammenlignes med blandt andet serierne Tim og Thomas, fx , og Chok. Bind 1Forrige bind hed Clifton og højredrejningen, og serien kan sammenlignes med blandt andet serierne Tim og Thomas, fx Jeanne D'Arc-banden, og Chok. Bind 1.



Informationer og udgaver