Cold souls

Cold souls er en skæv og ret sort komedie, og fans af Paul Giamatti vil helt sikkert nyde ham i hovedrollen. Filmen har elementer af sci-fi og giver også stof til eftertanke om sjælen og døden. Det er ikke en udpræget mainstream-komedie og vil givetvis være en overraskelse for mange. Målgruppen er bred og vil være underholdende for både det unge og det ældre publikum.

Franske Sophie Barthes debuterede som instruktør og manuskriptforfatter med filmen og har den overbevisende Paul Giamatti i hovedrollen som sig selv. Giamatti forbereder sig til hovedrollen i en moderne fortolkning af teaterstykket Onkel Vanja af Tjekov, men ender i en eksistentiel krise og ryger ud i en svær depression. Han opdager muligheden for at få opbevaret sin sjæl hos et nyt firma med navnet "Soul Storage" og noget nervøs, men i håbet om at få det bedre, gennemgår han processen og mister sin sjæl. Tingene forløber som planlagt, men da han fortryder beslutningen, opdager han til sin skræk, at hans sjæl er forsvundet og han må nu drage til Rusland for at få den tilbage.

Filmen fik mig til at tænke på en instruktør som Woody Allen og hans melankolske og ofte skæve karakterer, men er især inspireret af Being John Malkovich og Eternal sunshine of the spotless mind.

Cold souls er underholdende og har en underfundig og til tider næsten makaber humor primært leveret af Paul Giamatti. Woody Allens film er populære på bibliotekerne og Cold souls er på højde med de bedste af hans film.

Læs hele vurderingen