Musik / soul

Collapsed in sunbeams


Anmeldelser (6)


Soundvenue

d. 29. jan. 2021

af

af

Kjartan F. Stolberg

d. 29. jan. 2021

"Arlo Parks blander soveværelsespop med soulet r'n'b, hvormed hun danner de ideelle rammer for et intimt musikalsk univers, der umiddelbart klinger af DIY, men som er påfaldende nøje og kløgtigt konstrueret ... hendes sangskrivning er afgjort mere poppet end hos de fleste af tidens hypede r'n'b-navne ... Men grundet den smukt ornamenterede r'n'b-instrumentation føles det aldrig banalt eller navlepillende, hvad soveværelsespop ellers har en uheldig tendens til at blive".


Undertoner

d. 29. jan. 2021

af

af

Perry MacLeod Jensen

d. 29. jan. 2021

"Et album, der er spækket med gode sange ... produktionerne [er] pladens helt store tilløbsstykke. Arlo Parks lyder som Tracy Chapman, der er vokset op med hiphop i radioen ... Førstenummeret 'Hurt' viser hurtigt, hvor meget pladen også fokuserer på pulserende baslinjer og stramme beats under Parks behagelige, småhæse stemme. Det lyder friskt, og hun låner af det bedste fra folktraditionens stærke historiefortælling, hiphoppens gadelyd og soul-musikkens sjælfulde fremførelser. Den kombination er mere end rigeligt til at skabe en overvældende mængde af stærke sange, der er klare til at stryge direkte ind i radioen. Derfor slipper Parks særdeles hæderligt fra sit debutalbum, selvom enkelte sange undervejs taber pusten".


Gaffa [online]

d. 29. jan. 2021

af

af

Johanne Nedergaard

d. 29. jan. 2021

"Anaïs Oluwatoyin Estelle Marinho laver blød, lækker og hudløs ærlig soul under kusntnernavnet Arlo Parks ... Alt i alt har Arlo Parks simpelthen skabt et album, som jeg selv kunne have brugt som 20-årig. Der er nemlig højt til loftet og plads til de store følelser, og det kræver mod at skabe og levere ... Skal jeg dog sætte en finger på noget, skulle det være, at Parks virker til at tro, at koden til det perfekte, moderne soultrack skal bestå af gentagende guitaranslag, atmosfærisk rumklang og en meget dvælende vokalføring hele vejen igennem".


Politiken

d. 3. feb. 2021

af

af

Simon Lund

d. 3. feb. 2021

"Det fulde navne er Anaïs Oluwatoyin Estelle Marinho, faren er fra Nigeria, moren fra Chad. Hun er selv født i London, og under navnet Arlo Parks er hun allerede blevet udråbt som generationsstemmen for dem mellem 14 og 25 år, kaldet gen z ... Hun sætter ord på mange af de følelser og tanker, der løber gennem generations z's endeløse strøm af bekendelser og emotionelle udmeldinger på de sociale medier ... Arlo Parks er dybt personlig, men samtidig lige til at spejle sig i som ung. Uanset om du bor i England eller ej. Og hvis ikke hun er en generationsstemme, er hun en stemme, der med poesien som projektør kaster lys ind det følsomme indre hos en hel generation".


Information

d. 2. okt. 2021

af

af

Sophia Handler

d. 2. okt. 2021

"Musikalsk er det blevet mere tydeligt, at Arlo Parks henter inspiration fra moderne, alternative r&b og soulartister (...) Men på Collapsed In Sunbeams fornægter hendes forkærlighed for ældre poesi sig heller ikke. Hun har nævnt forfatteren Sylvia Plath som inspirationskilde, hvilket kommer til udtryk i hendes nyeste sangtekster ... Collapsed In Sunbeams begynder med en kort, spoken word-agtig intro, der også udgør titelnummeret (...) i introen mærker [man] Sylvia Plaths melankolske tilstedeværelse i fortællingen om den svære (selv) kærlighed ... Arlo Parks (...) viser en musikalsk åbenhed og en rivende udvikling, som kun kan skabe positive forventninger".


Weekendavisen

d. 12. feb. 2021

af

af

Klaus Lynggaard

d. 12. feb. 2021

"Man skal være varsom med at hype en debutant ud over enhver proportion, men når det gælder den 20-årige brite Arlo Parks' første album, Collapsed in Sunbeams, er det svært at få armene ned. Stilen kaldes neo soul, men er mere facetteret end som så, og betegnes også bedroom pop, hvad der matcher den labert diskrete backing og ukrukkede vokal perfekt. Hendes varme, intime stemme signalerer en tillokkende nærhed, der virker som balsam for en coronamartret sjæl. Hun synger om hverdag, ensomhed, seksualitet (...) og depression, men også om venskab, glæde og lykke. På en indtagende underspillet facon taler vi om en storslået udgivelse, der bliver ved med at give".