"Pladen er ganske kort: Tæller man introen, outroen og den smukke, instrumentale 'Dysfori' fra, så er vi under 35 minutter. Det er til gengæld veludnyttede minutter, der overordnet holder et fandens højt niveau. Der er måske et par numre, som lader til at være brygget lidt over de samme idéer, og som set med kritiske øjne træder lidt vande. Men når niveauet er så højt, som det er, så er det ikke, fordi en smule genbrug er dårligt. Det er mere, fordi man tidligt på pladen er blevet forvænt, fordi de første sange på pladen præsenterer en så fornem variation. Simpelthen et lækkert album pakket i fremragende lyd til stilen".